|
Linial
han går lige ned ad fortorvet under høje bygninger med smalle
retangulære vinduer
han drejer skarpt til venstre og lige op af en trappe med glatte trin
gangen for enden har brede døre i ens afstand
han drejer skarpt til højre ind af en dør
med en præcis bevægelse trækker han en stol ud
han bøjer sig selv halvfems grader til han sidder i stolen
foran ham ligger to ens stabler papir i a4 format og et enkelt i a2
han folder papirerne tre gange og lægger dem i aflange konvolutter
det store ark ruller han sammen til en cylinder
han tager cylinderen op til øjet.
|