Andelsforeningen


Der er pænt og rent i andelsforeningen. Det er en ny forening i et nyistandsat hus, en ny have og nye rene mennesker, der bor i den. Trappen er af linolium og den bliver vasket hver uge af andelshaverne, ellers vanker der bøde. Gelændrene er af blåmalet metal, runde, kolde rør som i en klinik. Haven er plan med gitter rundt om, et højt solidt gitter af grønt metal.

Midt i den lille flade have har man bygget en pavillion. Træet den er lavet af er meget lyst, meget behandlet, meget holdbart. Pavillionens udseende er designet af et byggemarked.

Man kan slet ikke se noget af det hus, der var engang. Engang fungerede det som sækkefabrik, århundreder senere var der et møntvaskeri i nederste etage. På det tidspunkt var huset meget ramponeret. Trapperne sad anderledes end de gør nu og de var af træ, væggene tynde. Der var brede hullede træplanker på gulvet, ikke smalle nylakerede parketplanker som nu. Der var et stort loft, hvor det spøgte - en svensker myrdet på trappen. På møntvaskeriets tid var det i dette hus, byens alkoholikere og narkomaner holdt til. Det skulle man ikke tro, når man ser huset nu. Kun skallen har man beholdt. Selv den gamle have blev gravet op. Det kostede kommunen elleve millioner at fjerne den forurenede jord. Møntvaskeriet havde i årtier lukket gammel sæbe, hårfnuller og tøjstrimler ud, ladet det sive ubemærket ned i undergrunden. Det måtte væk før andelsforeningen kunne rykke ind med deres spritnye hvidevarer, deres klapvogne, deres stereoanlæg og cd-arrangementer. Og selvom det er ret dyrt er de glade. Hver søndag borer de, sætter de nye hylder, inviterer svigerfamilien på besøg.

Det sker at en slidt fulderrik stiller sig op foran termodøren og forvirret trykker allevegne på kodepanelet i håb om at finde gamle venner. Eller at en andelshaver borer huller i væggen og støder på ubestemmelige hårde brædder fra husets oprindelige skellet. De giver sig og laver forhøjninger i den hvide tapet som snedriver fra en anden tid. Det sker at nogen vil lægge tulipanløg i haven og jorden lugter fadt af billig vaskepulver.




Kolding1999, Markdannersgade