Posen

Tager fat i posens kant, fat i posens kant. Den gnaver i hænderne imens jeg går, jeg tager et skridt, posen tynges nedaf i det øjeblik jeg sætter foden på jorden, foden, på jorden, en fod ad gangen. Det gnaver i hånden, varene er kantede indeni posen, lækker mad i posen. Et hjørne af en usynlig vare bider sig et øjeblik ind i mit skindeben. Posen svinger blidt ud igen, forlader skindebenet, men jeg ved den kommer tilbage. Det gnaver i hånden, flytter foden, posen tynges nedaf. Posens egne svingninger ændres ikke, den kommer tilbage, hjørnet i skindebenet, en mælkekarton. Det gnaver i hænderne. Den svinger ud, benet foran igen, foden, hånden. Jeg går hurtigere og posens svingninger imod benet bliver voldsommere, dunker ind i skindebenet. Det gnaver i hænderne, gnaver sig ind i huden. Det går hurtigere frem, men uholdbart. Jeg ved det. Posen og varene indeni har fået sin egen accelererende sidelænse gyngerytme, passer ikke med fødderne. Selvom det går hurtigt kan det ikke fortsætte. Det gør lidt for ondt, i hænderne og skindebenet. Jeg stopper. Posen skal lige til at dunke en sidste gang, men jeg stiller den på jorden. Skifter hånd.