Signes hovede

Når man tæller årene sammen er det et stort tal. Helt ufatteligt når man bruger en yngre målestok. 45 år uden sex. Et yngre menneske må tro det umuligt. Kun sindsyge personer. Kun nogen, der hader tanken om andres krop.

Men ingen af delene er rigtige.

Det blev bare sådan. Til sidst glemte han at man kunne den slags. At det ikke var hypotetisk når det blev nævnt i tv og i de bøger han læste. Til sidst associerede han ikke sin pik med det han så i bladene og på tv, når han zappede forbi de frække kanaler i aftentimerne. Han ville ikke sige at han undgik det, det eksisterede bare ikke siden den dag Signe var død.

Efter det kunne han ikke. Så turde han ikke. Så glemte han det og nu eksisterede det ikke.

Altså lige indtil idag.

Trods sine enogfirsår er han selvkørende. Ingen hjemmehjælpere, intet gebis, hjemmelavet mad og egen avis. Ingen skal rumstere rundt med ham, betjene ham som en genstridig maskine.

Derfor er det en fejl da en dame ringer på hans dør. Fra dørspionen ser han en mørklødet kvinde med tørklæde og sænket blik. Han vil til at råbe igennem døren og spørge hvad hun vil, men hendes ansigt byder ham imod at hæve stemmen så tæt på. I stedet åbner han sin dør nærmest nænsomt
.
Hun skulle aflevere biblioteksbøger til hans nabo og da hun fandt ud af at hun havde taget fejl holdt hun hånden op til munden. Som om det var frygteligt. Han sagde at det gjorde ingenting, han fik så lidt besøg. Faktisk sagde han det mest for hendes skyld, men ordene ramte ham selv.

Hun sagde at han da også bare kunne bestille bøger, så ville hun komme igen. Han fik en liste og sagde farvel. Senere samme eftermiddag havde bestilt bøger. Næsten tilfældige, moderne bøger, han ikke kun drømme om at læse og et par dage efter stod hun der igen med nedslagent blik i hans dørspion.
Men det var ikke blikket eller de mørke venlige øjne, der gjorde det. Det var den måde tørklædet var bundet om ansigtet på hende. Den varme duft af hår han umærkeligt fornemmede i sine næsebord når de sad og talte over en kop kaffe. Dette usynlige, sikkert mørke og stride hår, der skjulte sig bag silken gave ham en tryk og varm fornemmelse i maven -det nærmeste han var kommet sex i 45 år.

Tørklædet var lyslilla og bredte sig over den mørke jakke med antydningen af mønstre. Hun var moderne klædt bortset fra tørklædet og han havde da set kvinder i København gå rundt sådan.
Kvinden sagde at hun var ude med bøger for sidste gang og hans sukkede højlydt. Da hun skulle gå dristede han sig til at spørge om han måtte mærke på tørklædets stof. Hun vidste det handlede om noget andet men nikkede. Han ene hånd fløj som en lille vinge over det glatte hovede og på plads i lommen bagefter. Signes hovede.

Da døren var smækket satte han sig ved bordet og begyndte at læse en af de bøger hun havde haft med. Den var alligevel ikke så dårlig.